Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

Og desuden, hvorfor skulde de vælge denne lille tarveligt og anstændigt klædte Pige, naar der bødes dem til den intimeste Berøring en Skare unge Fruentimmer, halvt nøgne og halvt paaklædte til Øjnenes Lyst og Sansernes Glæde? Da efter Bordet Champagnen havde sat Brand i Kinderne og Taage i Hjærnerne, sagde Løjtnant Walter, som stod midt paa Gulvet i Dagligstuen og beredte sig til at klappe op til Kotillonen, idet han lod Blikket glide langs den halvrunde Stues Væg, hvor de unge Damer slængte sig i Sofaer og Lænestole: