↩ Margrete havde danset Borddans med Kontoristen, der ikke havde vovet sig til nogen anden Dame end sin første Ulykkesfælle. De var blevne anbragte ved et lille Bord til otte Personer, hvor de modtoges som Folk, der sætter sig ind til et sluttet Selskab i en halvfyldt Kupé. Men ét Sted maatte de to Stakler jo krybe hen, og overalt havde de mødt gnavne Ansigter, hvor de nærmede sig et Bord. Man sluttede sig sammen, man skød Stolene ind imod Kuvertet, som var Pladsen optagen, eller en Dame raabte højt: »Aa, Andrea, her har vi Plads til dig, vi holder den fast!« Saa strandede de ved et tilfældigt Bord og hagede sig fast trods fornemme Blikke, men smagte næppe den gode Mad eller drak den fint tempererede Champagne.