↩ Ved Siden af dem taltes der et Sprog, som Margrete knap forstod, saa fuldt af kjøbenhavnske Slangord og af Hentydninger til ukendte Personer og Ting kom det fra de unge Menneskers Læber. Margrete var desuden for stolt til at lytte efter; heller ikke med sin Kavaler formaaede hun at tale; de sad tavse og uænsede. Han 91syntes, hun var nydelig og vilde gærne gjort sig behagelig, men Forlegenheden kvalte Ordene i hans Mund; hun fandt ham saa klodset og grim som han i hvert Fald tog sig ud overfor de mange kønne og helbefarne Fyre, der fandtes i Salen.