↩ Ligeoverfor hende ved et andet Bord ved andre Albumer sad en forfærdelig grim ung Pige med en blaarød Næse og store Hugtænder ud af Munden. De talte ikke sammen, de saa' ikke til hinanden, de bladede ustandseligt i Albumer, indtil Sværmen styrtede ind fra Salen efter en Dans' Ophør, og tog saa fat igen, naar den forlod dem. Thi imens Ungdommen huserede derinde, maatte de lade, som ogsaa de kom varme og glade udefra. Den grimme Pige viftede sig krampagtigt med en kostbar Fjervifte; Margrete, som hurtigt havde fundet sin Moders gamle Benvifte umulig, lænede sig slap tilbage i Sofaen, som træt af den evige Valsen.