↩ Men inde i den snavsede Droske sank Pigebarnet sammen som en Klud. Hun græd med en forfærdelig Hulken, saa hendes Legem rystede i Krampe, idet hun gentog de hundrede Gange: aa Gud, aa Gud! med en febersyg Stønnen. Hun tænkte ikke paa det Oplevede, hun følte det blot som en uoprettelig Skam, og hendes Liv syntes hende uigenkaldeligt forspildt.