↩ De sad sammen alle tre i det ganske rummelige, lave Haveværelse, der tjente baade til Dagligstue og Spisestue. Der stod omkring dem en fugtigkold, muggen Luft, som svedtes ud af Væggenes raadne Hjørner og som ikke betoges af nogen Kakkelovnsvarme, thi Scheibels lagde ikke i Ovnen forinden første November, hvor stærkt end Temperaturen afkøledes. Eftersom hun frøs, spiste Margrete med endnu bedre Appetit end ellers af Grøden og Frikadellerne til Ærgrelse for Scheibel, der snagede i Maden, og medens han drak sin halve Flaske Øl, snakkede løs om alt, hvad han havde læst i Aviserne den Dag, stadig henvendende Ordet til Moderen: