↩ Hver Gang han kom forbi Flisestriben mod Østergade, standsede han lidt og saa' over imod den lyse Gyde, der rummede al den Luksus, som i de næste Dage skulde spredes ud over det hele Kjøbenhavn. Det var Stadens Brændpunkt, hvorfra den glimrende Hovedstadsfordærv udgik. Her udbød Aften efter Aften med frække Blikke og udfordrende Lader de faldne Kvinder sig til unge og gamle Libertinere i Skær fra Butikerne, hvor Kræmmere solgte den falske Pynt, Silke, Baand og snævre Klæder, som Kvindens Sjæl begærede 112og Mandens Hjærte daaredes af. Johan saa' Mængden bugte sig som en skinnende sort Orm i en Lue af Glansild, som var det selve Vellystens Slange, der spillede i sit Element.