Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

Margrete møblerede Lejligheden meget sirligt. Hun havde sluttet Venskab med Tante Rikke, saaledes at Johan kunde træffe hende i sit eget Hjem og ikke behøvede at gaa den lange Vej til Falkoneralléen. Margrete sagde aldrig den gamle Dame imod, naar hun udviklede sine Anskuelser, og Tante Rikke betragtede efterhaanden Margrete som et uskyldigt Offer for den kedsommelige 162Nevøs kætterske Anskuelser. Hun tog sig derfor af Pigebarnet og hjalp hende med Udstyret: Hun forærede hende nogle smukke gamle Møbler, hvis Værdi Margrete nogenledes havde Øje for; hun tilraadede desuden Anskaffelsen af saadanne »antike« Lænestole og Skabe, som man hos Marskandisere kunde faa billigere end moderne Møbler, og som passede i Stil til hendes egne Sager. Paa den Maade møblerede Margrete sin Lejlighed baade billigt og stilfuldt.