Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

Til sine Svigerforældre saa' han under Forlovelsestiden næsten intet. Den gamle Kone stræbte med Margretes Linned og Lærred og maatte gøre tusinde Udveje til de faa Penge, som hun behøvede. Thi i den Scheibel'ske Husholdning var Manden Kassebestyrer, af hans Pension 163levede de, og han lod sig trække hver Krone af Lommen, som om han udplyndredes af Røvere. Hvis Margrete havde nedladt sig til at bede ham om Hjælp, eller snarere hvis Gerner havde underholdt sig med sin Svigerfader om økonomiske Sager, maaske vilde den Gamle da vist sig mere rundhaandet. Nu lukkede han for sin Portemonnaie, og fastere endnu efter en for ham afgørende Samtale, som han havde faaet med sin Svigersøn.