↩ Middagen forløb i en noget trykket Stemning. Scheibel holdt sig korrekt i uangribelig Stivhed, og hans Kone vovede ikke et Ord; Tante Rikke var ked af begge disse Gæster; Tage vidste heller ikke, hvad han skulde stille op med dem og indskrænkede sig til at drikke adskillige private Glas med Scheibel, og Margrete sad nervøs og febrilsk paa denne Dag, der i hendes Tanke skulde sænke hendes tidligere Liv ned i en Grav, saa Fremtiden uhindret kunde fange Sejr. Hun saa' efter Tages Mening ikke godt ud i en hvid Kjole af iøvrigt fint uldent Tøj, men han kunde ikke tænke sig en Brud uden i hvidt Atlask, og Margretes Kjole var ikke syet af nogen anset Dameskræderinde. Hun syntes 168ham vedblivende uheldig og fordringsfuld, men, tænkte han, Johan og hun kan maaske realisere det sande Ægteskab, hvorom den asketiske Herre allerede fablede som ung; til synderlig Erotik saa' da ingen af dem ud.