↩ Sindigt rullede Vognene hen imod Kroen uden Spræl og Støj, der var ingen Munterhed eller Liv i Folkene, saaledes som Johan mente at have set Aaret iforvejen, da Valgets Spænding satte Fart i Sindene. Nu kørte man i Luntetrav, drev langsomt ind i Kroen til et Glas Øl og hilste uden mange Ord paa Rigsdagsmanden. Det var iaar mere et Arbejde, der skulde gøres, end en Kamp, hvori man gladeligt satte al sin Kraft ind. Og til dette Indtryk af hoveriagtigt Arbejde bidrog ogsaa to Provinsreferenters Ankomst fra Egnens to Blade, der repræsenterede de to politiske Partier. De Herrer Referenter syntes begge lige kede af den lange Vej, som de havde maattet 201køre for dette ikke store Mødes Skyld. Om de end ellers pligtskyldigst var uenige om alle Verdens Sager, saa forenedes de i denne Følelse.