↩ Han var fuld af godmodig Venlighed, hilste muntert paa den unge Frue, snakkede om Vind og Vejr, om deres Møbler og Lejlighed — hvad mon denne hyggelige lille Bolig kunde koste — om Fruens Oprindelse, om hun var Kjøbenhavnerinde eller ej, og endte til Slutning med, at han gærne vilde passiare lidt om Politik med Gerner, men at den Passiar nok vilde kede Fruen altfor meget: det var jo ikke for de unge Damer. Han ventede øjensynligt, at enten 216de eller Margrete skulde forlade Dagligstuen. Da Margrete imidlertid ivrigt forsikrede, at hun nærede den mest levende Interesse for Politik, og da Johan stolt og glad støttede denne Paastand, forstod den store Fører straks, at man her i Huset skulde operere i Dagligstuen, og lod ovenikøbet baade interesseret af og fornøjet ved Fruens politiske Optagethed.