↩ Ordene fangede ham, de ædle Følelser betog ham. Om der ellers i Politik var noget bagved, som han ikke kunde komme paa Livet af, saa brød han sig mindre end nogensinde om at spekulere derover. Han var vis paa at fægte for den gode Sag, for Ret og Sandhed, for det forurettede Folk — hvad hjalp det spidsfindigt og juridisk at overveje hvert Skridt? Nej, hejse Flaget, bekende Sandheden og protestere mod Uretten — hvis dette var en Følelsespolitik, saa stemmede den ganske med hans inderste Natur.