Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

Føreren blev siddende endnu et Kvarterstid, for at Stemningen kunde blive harmonisk ved Afskeden. Han blev imidlertid noget overrasket, da Gerner, efter nogle kraftige Øjekast fra Margrete, lidt rød i Hovedet bad ham spise til Aften hos dem om Lørdagen, hvor de gærne vilde se nogle Bekendte hos sig. Der vilde komme nogle Kolleger fra Folketinget, men han vilde først og fremmest sikre sig »Hædersgæstens« Nærværelse.