↩ Men længe efter han var gaaet, sad Margrete i sin gode gammeldags Lænestol og grundede, medens Johan oversatte fra et svensk Blad inde i sin lille Stue. Fem, ti, tyve Aar — gentog hun bestandigt. Selv om Manden overdrev — hvad han utvivlsomt gjorde, ogsaa fordi ingen kunde se tyve Aar frem med nogenledes Sikkerhed — saa kunde det dog have sin Rigtighed baade med de fem og de ti Aar. Og hvad kunde det saa nytte at tage fat og hvor?