↩ Det ordnedes lettere. Johan vilde indbyde tre Folketingsmænd, to Bønder og en Skolelærer, der iøvrigt ogsaa var Bonde — alle tre anselige Mænd paa Rigsdagen, om de end hørte til de Meniges store Tal. Dernæst foreslog han to Journalister fra det Blad, ved hvilket han arbejdede, den, der besørgede Udlandet, og den, der besørgede Provinserne. Det vandt Margretes fulde Bifald. Hun vilde rigtignok foretrukket Bladets Redaktør, men Johan erklærede sig bestemt herimod. Han stod i intetsomhelst Forhold til 224denne mægtige Mand, hvem han aldrig saa’, naar han om Eftermiddagen kom op paa Bladet og gennemgik de ham underlagte Lande. Kun med de to andre etnografiske Medarbejdere passiarede han venskabeligt, naar de traf hinanden paa Kontoret.