↩ Af sit gode Hjærte foreslog Johan sine Svigerforældre. Men her var Margrete urokkelig: hendes Fader passede med sine Anskuelser ikke til Selskabet. Snarere maatte man da bede hans rare gamle Tante Rikke — Johans Ansigt blev surt — men hun vilde slet ikke være sammen med Rigsdagsmændene. Hvad hendes Moder angik, saa troede Margrete nok, hun kom om Formiddagen og hjalp hende lidt i Køkkenet med Maden.