↩ Margrete nikkede forstaaende, men svarede ikke straks. Hun blev slet ikke vred paa Johan, der saaledes vendte tilbage til sin gamle Veninde. Hun begreb nok, hvordan det var gaaet til. Mathilde havde ikke kunnet modstaa Fristelsen, da hun saa’ Johan igen efter lang Tids Forløb, og Johan havde nu trygt — da han ikke kunde mistænkes for erotiske Hensigter — hengivet sig til den Fornøjelse, som han fandt i Reformsamtaler med Mathilde. Mod denne følte Margrete ingen Skinsyge, tværtimod!