↩ Der var noget i den Tale, som Margrete forstod. Hun havde dunkelt anet, at det forholdt sig saaledes. Hver havde sit: men om det, som Bønderne ejede, brød hun sig ikke en Døjt. Da hun imidlertid her fandt en Mand, som talte et fatteligt og tydeligt Sprog, vilde hun benytte Lejligheden. Og saa kom hun med sit Hovedspørgsmaal: