↩ Provinserne saa højst betuttet ud. Det var Fanden til Fruentimmer til at spørge. Men hun havde nogle nydelige Øjne, og hvorfor skulde man ikke sige dette ærlige og maaske begejstrede Barn Besked, naar det spurgte pænt? Gerner var jo en uforbederlig Idealist og Troende, og rimeligvis var Fruen ligedan. Lidt Fornuft kunde ikke skade. Han rømmede sig, sænkede Stemmen og lagde ud: