↩ Og hun saa’ hen paa Johan med et kærligt Blik, der vandt Provinsernes Hjærte, medens hun i sin Sjæl følte en flammende Vrede mod den Taabe, der øjensynligt slet ikke forstod, hvad Striden drejede sig om, men lod sig narre af de klogere Folk. Og selv hun — det følte hun godt — manglede altfor meget baade Kundskab og Erfaring til en fuld Forstaaelse af Politikens Kærne. Journalisten her var vel ganske nem at faa Besked af, men man kunde jo straks se paa ham, at han hørte til de Resignerede. I hvert Fald som Allieret kunde han ikke bruges, et fattigt og indflydelsesløst Menneske.