↩ Det var især gennem Rigsdagstidende, at Margrete havde naaet denne Erkendelse. Hun havde i de Uger, hvori Rigsdagen havde været samlet, gjort de hæderligste Forsøg paa at komme igennem de Bunker af aflange tættrykte løse Ark, 239der ophobede sig paa Johans Bord. Men det var hende umuligt at udholde Læsningen, og da Johan havde bragt hende en Finanslov, havde hun ganske opgivet Ævret, saa uforstaaeligt syntes hende dette med Tal og atter Tal prangende Hæfte, hvortil endnu var knyttede Anmærkninger saa tykke som en Bibel. Det en Finanslov! Mon der var nogen, som læste dette? Ialtfald troede hun just ikke, at Johan stak synderligt dybt i den Materie. Han sagde ogsaa selv, at det Finansielle laa ikke for ham. Og nu hørte hun ham og Mathilde og Skolelæreren ivrigt prædike over, at nogle Højskoler ikke stod paa Finansloven.