↩ Saa fortvivler Margrete og har mest Lyst til at sætte sig i en Krog og surmule. Hun ser Tage, der ler paa en underfundig Maade ad en Historie, som Provinserne fortæller — Tage lægger sig tilbage i Stolen og betragter sine spidsnæsede Støvler med Velbehag, medens han fornøjer sig over Journalistens Ondskab. Endogsaa han befinder sig forholdsvis vel i dette Selskab, blot hun ikke. For Tage er denne Aften et tilfældigt Hoveri, efter hvilket han vender tilbage til sine sædvanlige behageligere Tidsfordriv, for hende er den et Kort, hvis ikke ringe Indsats synes tabt.