Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

Straks han kommer, forstummer al Samtale. Johan farer forfjamsket hen og byder Stol, Rigsdagsmændene gør Honnør som Menige for en Officer, og den gemytlige Journalist bliver stikkende i en Sætning — alle rejser sig og hilser. Den store Fører fylder ganske Stuen, smilende over hele Ansigtet: hans brede Person lyser af elskværdig Godmodighed.