↩ Samtalen beherskes ganske af den store Fører, der er saa munter og veltilfreds som et Barn — som om ingen alvorlige Forretninger turde medtages i dette elskværdige Hjem. Han roser Retterne og beundrer den lille Husmoders praktiske Sans; han taler om Smørrets Pris, og han udbringer hendes Skaal paa en nydelig og morsom Maade; saa driller han den ene Bonde med, at han har ladet sig aale af en Højremand ved et Møde, og antyder, hvor ganske anderledes han selv vilde affejet denne; saa gaar han sammen med Skolelæreren løs paa en Artikel i et jysk Blad, over hvis Redaktør han indirekte spaar en frygtelig Hævn; saa kommer Turen til Mathilde Rørby, med hvem han statsmandsmæssigt drøfter en ny oprettet Kvindeforening.