↩ Imedens gik den for hendes Spot og Vrede udsatte Genstand, uvidende om hendes Tanker, muntert frem og tilbage i Dagligstuen. Han var i straalende Humør, lykkelig over den herlige Aften og særdeles oplagt til endnu at holde mange Taler om Gæsterne og Aftenens Begivenheder, særligt da den store Fører saa temmeligt havde bundet Munden paa ham.