↩ Hvis hun gav sig i Tale med Johan, hørte hun kun bedrøveligt Nyt. Straks efter hendes Selskab skete der et mislykket Attentat paa Konsejlspræsidenten, men den klikkende Revolver skød Højrepartiet sammen til en kompakt Masse, og Kjøbenhavns hele Bourgeoisie lagde sig for Regeringens Fødder. Den Smule Misfornøjelse, som den ublodige Reaktion muligvis havde vakt hos enkelte Borgere, fordampede sammen med Røgen fra den forbryderiske Pistol, og i Ly af dette uformodede Held kunde Ministeriet ved en Række Foranstaltninger af politimæssig Karakter optræde som en daadskraftig Statsmagt, der var sig sit Ansvar bevidst overfor anarkiske Elementer. Da nu Folketinget samtidigt hengav sig til en Kæde af magtesløse Demonstrationer, fik Ministeriet Anledning til at fastslaa en stærk Stilling gennem en langt skarpere Taktik end det rimeligvis nogensinde havde belavet sig paa. Lykken var med Regeringen, og den benyttede de gode Chancer.