Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

Han var glad ved Etatsraadtitlen, glad ved det smukke Bord og de mange anselige Gæster. Dér sad en Digter og Professor, hvis Ros man hyppigt kunde læse i Bladene: en elskværdig Mand, der besad et lillebitte Talent for Vers og satte hele sit Pund i Lejlighedssange; ogsaa ved denne festlige Lejlighed skulde der om lidt synges en Vise af ham paa Melodi Ved Vintertid o. s. v., en Vise, hvori Ordene var banalere end Brostene, men som ved Forfatterens Navn fik Værdi for Husherren. Nu klinker han just med en anden 264dyrebar Gæst: en Kammerherre, der hyppigt kommer til Hove og her i Selskabet modtager og besvarer Forespørgsler om »Herskabernes« Befindende. Dér sidder en lærd juridisk Professor, dér en Kommandør i Marinen, dér en Kammerjunker og saa fremdeles Mænd af Embede og Stilling i broget Orden.