Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

Den ene af de unge Fruer har taget Tage til Bords, fordi han er en morsom Fyr, med hvem man kan tilbringe tre Middagstimer paa en behagelig Maade. Hun koketterer stærkt med ham, idet hun i sin vandblaa Silkekjole bøjer sit smukke fyldige Legeme imod ham; men han véd godt, at hun ingenting vil ham. Nej kunde han valgt, vilde han taget Fru Hilding til Bords, og han fortænker ikke den unge Gaul i, at han er slaaet ned paa dette dejlige Kvindemenneske, som gør alle Mandfolk gale og nogle, siger man, lykkelige. Blot hendes Dragt er som ingen anden Dames stilfuld og forvirrende.