↩ Hun er klædt i blegrødt Atlask, saa blegt som kødfarvet Trikot, der sidder stramt omkring hende med en enkelt glat Brede paa Skørtets Forside, medens alt Stoffet iøvrigt er trukket bagtil i en uhyre Sløjfe og et alenlangt Slæb. Saa stramt sidder Kjolen fortil, at man ser hendes Ben bevæge sig under Silketæppet, næsten Benenes Form. Kjolen er ikke ligefrem nedringet, men gaar sammen i Halsen og aabner sig kun lige 266foran Brystet i et trekantet Udsnit, som Korsettet tvinger hendes Barm op imod. Som en Buket præsenterer hendes Bryst sig i denne Himmeldør, der fører ind til Paradiset; Kjolen har aldeles ingen Ærmer, og de nøgne Arme funkler i den stærke Belysning. Men Dragtens Originalitet bestaar i den skønne Dames Overkjole: over det glatte Atlask drager sig nemlig ligesom et Fiskernet af graat Silke, igennem hvis Masker man skimter det blegrøde Legeme.