↩ En Søndagmorgen en halv Snes Dage efter Middagsselskabet hos Gauls modtog Tage et Brev, hvis Udskrift han betragtede lidt nysgærrigt, inden han aabnede Konvolutten. Det var en klar engelsk Damehaand, og Brevet udsendte en mild og god Parfume. Tage kendte absolut ikke Haanden og vejede den lille Skrivelse imellem Fingrene, som en Gourmand holder Glasset med en ny Vin op imod Lyset. Hvem var det Brev fra? Skulde det være Frøken Kristensen? En Indbydelse maaske? Aa ja, rimeligvis. Gid det var fra en helt anden, gid det var fra den dejligste af alle, fra Fru Hilding! Men den Lykke var nok ikke sungen for hans Vugge.