↩ »Nej, De kan ikke tro — vil De ikke sidde ned — hvor flov jeg var ved at gøre Dem Ulejlighed. Men igaar Aftes blev jeg aldeles melankolsk ved Tanken om den Søndag, jeg skulde have. Og saa vidste jeg sandelig ingen anden, til hvem jeg turde henvende mig, end Dem. Men De er da ikke vred.«