↩ Han har aldrig før kaldt hende »Fru Margrete« og er lidt bange for, at hun er bleven vred over det Vovede i den hele Sætning. Han rejser sig ogsaa, gaar henimod hende; beundringsværdigt nydelig er hendes Figur, saaledes som hun dér læner sig ned mod Vindueskarmen, og staaende tæt bag hende, siger han: