↩ Saa forsvinder Margrete ind i Sovekammeret, og han gaar lidt forvirret over disse nye og stærke Indtryk op og ned ad Gulvet, indtil hun fem Minuter efter staar foran ham med en koket lille Hat, hvis blaa Slør lige naar Næsens Spids, med en kort og stram mørkeblaa Figurtrøje og lange gule Handsker. Han gaar indvendig bagover, men siger ingenting, førend hun beder ham knytte Sløret lidt fastere i Nakken; medens han udfører dette delikate Hverv, vover han en Kompliment om den allerkæreste Hat, og den modtager hun fornøjet.