↩ Alt dette synes at underholde Margrete udmærket. Og hun morer sig virkelig fortræffeligt sammen med denne muntre og kønne Fyr, der er lidt betaget af hende — hun kan maaske nok sige: lidt forelsket. Hun ser paa det hele Teater, som om hun tog det i Besiddelse. Naar hun betragter de pyntede Herrer og Damer rundt omkring, alle de velfornøjede Kjøbenhavnere, som er glade ved Livet netop i denne By, saa føler hun sig hjemme og strækker sit ranke og sunde Legeme i den smukke Kjole. Højt oppe fra Nord er hun kommen til Sollandet, til Solens Guldland.