↩ Oppe paa Scenen vrimler ogsaa alle Sollandets Børn, unge kønne Piger, afklædte som 292Pager eller som Danserinder, anførte af »Solens Datter«, en blond Dame paa to dejlige Ben. Der er elektrisk Belysning, som det anstaar sig et Solland, og det voldsomme Lys gnistrer over den trippende Ballet; danse kan de unge Piger ikke, men vel fare frem i glansfulde Kostumer, imedens Offenbachsk Musik støjer og hidser. Hvad Stykket end omhandler, saa bliver Moralen nærmest tyrkisk: et Paradis af Lys, Musik, rige Stoffer og mange Huris.