Brandes, Edvard Uddrag fra En Politiker

— Stykket er tilende, Tage og Margrete forlader Teatret Arm i Arm. Han har hørt 294hende give sin Tjenestepige Udgangstilladelse, da de gik i Teatret, og han kan ikke undre sig, naar hun beklager ikke at kunne bede ham hjem til Aftensmad. Han anmoder hende da uvilkaarligt, om hun ikke vil være hans Gæst — skønt det er galt for ham: der er en Anden, der venter ham. Margrete takker venligt, hun vil gærne drikke en Kop The. Et Øjeblik tænker han paa at føre hende ind paa sin sædvanlige Restaurant, men saa skammer han sig. De gaar da ind paa en af de store Kaféer, som er fuld af Teatergæster, og drikker deres The ved et lille Bord midt i den brogede, larmende Vrimmel.