↩ Rimeligvis har denne Selverkendelse kostet mange bitre Timer, imedens man etablerede hende som fast Elskerinde i de dengang noget negligerede Vaudeviller. Man lod Fru Hilmer i lang 253 Tid spille Leonora i Holbergs Komedier, indtil hun i 1874 fik Pernille i Det lykkelige Skibbrud efter at have nydt godt af Phisters redebonne Instruktion. Siden da har hun udført en Mængde holbergske Perniller, senest Marthe i Jean de France. Til Publikums store Tilfredshed. Hun har været sikker i disse Roller, kendt de traditionelle Betoninger, opretholdt den noget tørre Stil, hvori Phister indsnævrede det Holbergske Tjenerpar. Men hendes Fremstilling har savnet den Poesi, som selv en Pernille kan fordre — det gratiøse Skælmeri og den ungdommelige Kækhed. En enkelt Ekskursion ind paa Holbergs Gammelkoneroller er derimod lykkedes hende fortræffeligt, nemlig hendes Karen Giftekniv i Den lykkelige Brudgom, hvor hun optræder som en gammel Pulverheks af den lumskeste Slags.