↩ De havde i Trediverne havt en enkelt Forgænger, den ovennævnte østerrigske Digter Alexander Auersperg. Hans Lyrik var pragtfuld, overdaadigt billedrig, stundom lidt smagløs; men der var Malm i hans Vers og hans Patos var ægte. Man kunde kalde denne Patos josefinsk. Thi Josef II er Auerspergs Helt, 626 og det er fra Oplysningssiden, at han opfatter den politiske Frihed, for hvilken han sværmer. Hans Had er især rettet mod Præstevælden, dog saaledes at han gør Forskel paa Pfaffen og Priester; de skændige Klerke angriber han, de ædle Præster priser og forherliger han. Naar han begynder: