↩ Saa mange Udviklingsstadier Feuerbach under sin stigende Virkelighedsinteresse har gennemløbet, og saa meget der end med Rette kan siges om hans Standpunkters Flerhed, er hans Hovedtanke, den der er som Nøglen til Hvælvingen, paa hvilken det Hele hviler, dog ligesaa simpel som stor. Og det er denne: Mennesket kan ikke blive sig et Væsen bevidst, der er højere end dets eget. Dersom Mennesket kunde blive sig selv *dolgoe O*: sit Væsen bevidst som endeligt ligeoverfor et andet Væsen, der begrebes som uendeligt, saa vilde Mennesket i sin Bevidsthed begrænse sit eget Væsen *dolgeo O*: fornegte det. Dets Bevidsthed vilde altsaa naa ud over dets Væsen, men dette er umuligt; thi Bevidsthed er kun Væsenets Selvbekræftelse.