↩ I sin Ungdom (1831) modtog han i Amsterdam dybe Indtryk af Havet og af Skibsfarten. Han fulgte i sine Drømme med de mange Skibe, der gled ud af Havnen for at sejle til Afrika, til Indien, til Tyrkiet, til Amerika. Saaledes opstod Lysten til at skildre disse Landes Natur, som han saa den for sig i sin Fantasi, og Hugo's østerlandske Digte gav ham ikke blot Anvisning paa de Farver, hvormed saadanne Stoffer skulde behandles, 641 men paa selve Verseformen. Han alene af tyske Digtere forsøgte at tilegne sig Franskmændenes Alexandrinere, det i Tyskland foragtede Versemaal, og hævde dets Skønhed - underligt nok manglede han med sin ellers udviklede metriske Sans i den Grad Øre for dets Ejendommelighed, at han bestandig gengiver det ved rene Jamber, hvad Tyskerne efter ham er vedblevne med, selv efter at denne Gengivelsesmaade forlængst er opgivet i Norden.