↩
Spot du mig kun! I mine Vunder lægge du
de blodbesudlede, tyvesmidige Fingre kun!
og spyt paa mine Pjalter, ros dig kun deraf,
da Kvinde jeg, landflygtig, fattig, hjemløs er,
du véd det allerbedst, hvis Haand mit Blod udgød
og hvem der af mit Hoved Kronen revet har.
Du bygged hende et Palads, et Fængsel mig.
Af dine Bødler hun blev smigret, jeg forfulgt. -
646
Men dig, du Skyggedronning, dig, der skælvende
men fræk mit Navn at rane vover, siger jeg:
Bort! skjul dig! Røm den Plads, der ene sømmer sig
for mig! Thi vid: Jer Herskerinde det er jeg.