↩ Undertiden anslaar Sallet en lettere, mere spøgende Tone: Hvorledes hedder den gamle Mand, som alle Mennesker holder af, men de gode Tyskere især, og som dog aldrig har udrettet det ringeste Dygtige? Han staar paa Prækestolen, han leder Vaabenøvelser, han sidder til Doms, han holder Foredrag paa Universiteterne og hans Stemme er af megen Vægt i Statsraadet. Naar En bruger hundrede Skridt til hvad man kan gøre i et Spring, saa hedder det i hans Sprog: god gammel Sæd og Skik; det holder han af. Men vil du frembringe noget Ejendommeligt og Stort, saa bliver han pludselig højrøstet og skælder saalænge, til alle Mennesker bliver bange for dig. Han har hverken Vid eller Marv, den gamle Herre, og dog hersker han næsten almægtig, og den, der skal faa Bugt med ham, maa være stærk som en Løve Hans sande Navn er ingen Hemmelighed, det er den gamle Slendrian.