↩ Saa vittig Parablen end er, saa vil den neppe overbevise nogen Tilhænger af Kongedømmet om dettes Unødvendighed. Sallet angriber kun den taabelige Dyrkelse af det for uundværligt ansete Sindbilled, indlader sig imidlertid slet ikke paa at bekæmpe de Forestillinger om Gavnligheden af at den højeste Stilling er unddraget Kappestrid, som i Almindelighed gøres gældende til Fordel for Kronen. Men sin hele Sjæl har han nedlagt i et enkelt Digt, det, der fører Titlen Aut-Aut og der blev som et Løsen for Datidens Ungdom. I Aarestrups Oversættelse klinger nogle af de mest betegnende Strofer deri saadan: