↩ Meissners uskønne Endeligt bør ikke faa Nogen til at lukke Øjnene for hans fuldstændigt ægte og tilforladelige poetiske Talent. Det er og bliver visselig en sørgelig Unatur, at en af Tysklands mest fremragende Lyrikere efter en hæderfuld Ungdom nedlod sig til at afkøbe en underordnet Skribent hans Haandskrifter og udgive dennes middelmaadige Romaner for sine; men det forringer ikke hans Værdi som Frembringer af de ypperlige Digte, han selv har forfattet. Man læse blot hans flammende Mindedigte over Byron og George Sand, og man vil have Prøver paa en revolutionær Veltalenhed, som Ungdommen i Fyrrerne med Rette ikke modstod.