↩
Da Forræderiet mig op havde snuset,
og Vagt passed paa, at jeg ikke rømmed,
da skælved min Moder, som havde mig huset;
i Taarer min Søsters Øjne svømmed.
Jeg sagde: Græd ej, til Fasthed tving dig!
Vi maa skilles og gaa til forskellige Kanter,
og da Faren nu atter hvisler omkring mig,
i Flammerne bli'r jeg til Salamander.
Jeg fødtes til Farer, jeg leved i Farer,
bestandig har paa min Vej de luret
som Landevejs-Stimænd i mørke Skarer;
dog Frygt har aldrig min Pande furet.
Til Farer udset jeg har dem anet,
de har mig kær som Løven sin Mester;
Ja, jeg har Farerne til mig manet
som Aander, der tjener Trolddomspræster.