↩ Vistnok fejrede de demokratiske Illusioner et Bakkanal. Vistnok herskede der en rørende Tro paa Folke-Instinktets Ufejlbarhed, og vistnok overvurderedes højligt Teoretikeres Evne til at løse praktiske Vanskeligheder. Men fra først af var Tilskyndelsen uimodstaaelig og Instinktet rigtigt. De, i hvis Sjæl der boede noget Udmærket, blev Førere, tog Befalingen uden Larm og Bram, og blev adlydte ikke paa Grund af ydre Myndighed, men i Kraft af den Overlegenhed, Alle følte hos dem. Saadan de Par Dusin Studenter, som kommanderede paa Barrikaderne i Berlin. Og mangt et saakaldt almindeligt Menneske viste sig nogle Dage af sit Liv som Helt.