↩ Foran Slottet, paa Slotspladsen, paa Schlossfreiheit og i den saakaldte Lustgarten stod Mængden tæt. Man vilde se Kongen. Han traadte bleg ud paa Balkonen. Straks hørtes Raabene: Giv de Fangne fri! og man afnødte ham Befalingen til at frigive de i Slotskældrene indespærrede Fanger. Haardtsaarede blev dernæst paa Baarer bragte ind i Slotssalene og plejede der. Og nu begyndte Ligtogene at ankomme til Slottet og Synet af dem satte Masserne i vild Bevægelse. Man bar Ligene ind i de nedre Slotsrum, medens ude i Folkeforsamlingen den ene Taler efter den anden lod sig høre. Mest Tilslutning fandt Karl Gutzkow med sin Tale, der udmundede i Løsenet «Folkevæbning!» De nyudnævnte Ministre, der gik omkring iblandt Masserne for at berolige dem, men ikke opnaaede deres Hensigt, tøvede først med at indrømme Folkevæbningen, men nødtes snart dertil. Thi et Optrin, som nu fandt Sted foran Slottet, gjorde det umuligt at trodse Befolkningens Ønsker: