Brandes, Georg Uddrag fra Hovedstrømninger. Det unge Tyskland (1890)

Det er et stort Maleri, som under Studiet af de mod Datidens Samfund stridende, tilsidst oprørske Følelser og Tanker i Tyskland fra 1815 til 1848, har oprullet sig for vort Blik. Vi ser Metternichs Aand i dens Aandløshed ruge over Østerrig og det tyske Rige. Vi har fulgt den aandelige Bevægelse fra den første Gang giver sig Udtryk ved Wartburgfesten 1817; vi har set, hvorledes Kotzebues Mord foranlediger Forfølgelseskrigen mod Frisindet og indvarsler en langvarig, hensynsløs Reaktion og Undertrykkelse. Under Paavirkning af denne Strømning bliver Goethe opfattet, prist eller angrebet som frihedsfjendsk Rolighedselsker, og den tyske Filosofi under Hegels Varetægt konservativ, om end paa tvetydig Maade. Den utilfredse Grundstemning kommer stænkvis til Orde hos Digtere som Chamisso, Piaten og Heine, men i Almindelighed er Tilstanden Nedslaaethed, gennembrudt af Selvironi. I denne Stillestaaen falder Efterretningen om Julirevolutionen 1830 og virker elektrisk paa den offenlige Bevidsthed, giver Forfatterne og Digterne nyt Mod og en ny Beaandelse. Erindringen om Byrons Liv og Død føjer sig harmonisk til dette Indtryk, og den polske Opstand vækker Medfølelse og Begejstring trods Tysklands Andel i Polens Undergang som Magt. Börne bliver den fremragende Talsmand for Frihedsideerne i Politiken, holder Kærligheden til Frihed og Ret vedlige, viser sig 679 som et Mønster ved Karakterens Fasthed og Overbevisningens Alvor, men lægger et barnligt og troesivrigt Gladsyn for Dagen, der røber, at han ikke har noget af et Statsmands-Naturel. Hos Heine, Tidsalderens største Digter, dirrer alle dens sjælelige Fibre. I ham udvikler sig af Romantikens Svøb den moderne Poesi; i Erotik, i Naturgengivelse, i politisk, social og religiøs Følemaade, i malerisk, digterisk og satirisk Stil er han det moderne Menneske; fremfor Nogen - som det fremhævedes - egnet til at binde an med det moderne Liv i dets Haardhed og Hæslighed, dets Ynde og Uro og Rigdom paa skærende Kontraster. - Paa anden men dog beslægtet Vis danner samtidigt Immermann med sit ypperste Arbejde Overgangen til en mere naturtro Kunst end Fortidens.