Brandes, Georg Uddrag fra Hovedstrømninger. Den romantiske skole i Tyskland (1873)

Ved Chamisso's dobbelte Nationalitet, særligt ved den dybe Spaltning mellem det Land, hvor han fødtes, og hans Adoptiv-Fædreland led han i sin Ungdom megen Hjertesorg. I et af hans Breve til Varnhagen fra 1ste December 1805 hedder det: «Intet Folk, intet Fædreland, alene maa vi slaa os igennem! skriver du. - Se det var talt ud af mit Hjerte, saa jeg blev 349 helt forskrækket og maatte tørre de rullende Taarer af Kinderne. - Aa, det maa have staaet at læse i alle, alle mine Breve.»